Sidste nyt... (lagt på 6. august 2005)

 
  _______________  
     
  "Sommerens Hjerte"/Michael Falch 2005  
     
   
 

Det er svært
at bevare pessimismen
her i en sommers forjættede land
Prøv at mærke det stille,
det kildrende sus
når græsset bliver grønt og hvisker: Bare kom an!

 
     
  Bare kom an…
Og selv den mest tungsindige tusmørkemand
bliver som en bolddreng igen, når han mærker hvordan
De troldmænd kan male mirakler i sommerland
og trylle solen frem af en halv meter vand

 
     
  Det er sommerens hjerte, der slår
og her kommer de chancer, du får
Det er et barn af i dag,
og det er voksne børn
Det er glimt af engang
og det er alt det, du kan gøre
nu - når du tør
Høre sommerens hjerte

 
   
  Det er solsort i sjælen
og duften af Danmark
på banen og bænken, på lægternes hold
Hård kamp for glæden
og lige ved og næsten
Og alt der kan væltes af en dum, lille knold
Det er solsort i sjælen
og duften af Danmark
på banen og bænken, på lægternes hold
Hård kamp for glæden
og lige ved og næsten
Og alt der kan væltes af en dum, lille knold
 
     
  Og vi bliver medmennesker med masser af folk
når vi løber under himlens store, glødende bold
Et legebarn i alle siger de voksne godt må
gå til livet med gejst og lidt hæl og lidt tå
 
     
 

Lidt hæl og lidt tå!

Det er sommerens hjerte…

Og så ligger den pludselig lige dér til mit hoved
Den magiske kugle ligesom den i mit blod
Og jeg falder pladask og får en fodboldengels svæv
og scorer helt sikkert, hvis jeg bare rammer skævt

Det er sommerens hjerte…

 
     
  Showstars nye sommerhit er nu på DVD. Se DVD’en her og hør musikken. Tryk her  
     
  _______________  
     
 
Sidste nyt: ShowStars VS FCM ALLSTARS - Tryk her
 
 
 
 
- Adidas ny tøjsponsor for ShowStars -
 
 
 
 
ShowStars spiller på SAS Arena i Herning - Tryk her
 
 
 
 
 
  _______________  
     
  PRESSEMEDDELSE: FODBOLD/KULTUR.
TIRSDAG DEN 26. APRIL 2005.
 
     
  SHOWSTARS VS FCM ALLSTARS på SAS Arena i Herning  
     
   
     
  _______________  
     
  PRESSEMEDDELSE: FODBOLD/KULTUR.
TIRSDAG DEN 12. APRIL 2005.
 
     
  SHOWSTARS SPILLER PÅ SAS ARENA I HERNING  
     
 

ShowStarS har netop afholdt pressemøde sammen med FC. Midtjylland og Messecenter Herning og Red Barnet omkring forårets kamp, som spilles på SAS Arena fredag den 13. maj 2005.

Fotos og yderligere vedr. arrangementet: www.showstars.dk

 
     
  _______________  
     
  PRESSEMEDDELSE: FODBOLD/KULTUR.
SØNDAG DEN 1. AUGUST 2004.
 
     
  VERDENS BEDSTE MÅLMAND PETER SCHMEICHEL TIL ÅRHUS

Peter Schmeichel er med på banen når Michael og Brian Laudrup gæster Vejlby Stadion i Århus fredag den 13. august.

Man mindes uvilkårligt de gode gamle dage med fodboldlandsholdet, når Danmarks bedste fodboldtrio går på banen i en opvisningskamp mellem ShowStarS og et udvalgt hold med rødder i Hjortshøj Egå Idrætsforening (HEI). Peter Schmeichel får også mulighed for at høre, hvordan "rigtige" trommeslagere spiller når Safri Duo giver den musikalske opvarming før kampen.

Peter Schmeichel, Brian Laudrup og Michael Laudrup som alle figurerer flot på listen over de 100 bedste nulevende fodboldspillere får sjældent mulighed for at spille sammen, men fredag 13. august er det lykkedes for arrangørerne i HEI at få de tre danske fodboldkoryfæer til at gå på banen i en opvisningskamp til fordel for ungdomsarbejdet i HEI.

Selvom Peter Schmeichel har fast bopæl i England og kun sjældent viser sig på den danske fodboldbane, så var han hurtig om at slå til, da han fik tilbudt en plads på målet for ShowStarS. Det bliver på alle måder et gensyn med mange af dansk fodboldhistories største navne som f.eks. Flemming Povlsen, Lars Høgh, John Faxe Jensen, Torben Piechnik, Erik Rasmussen, Ivan Nielsen.

ShowStarS stiller med en stærk startopstilling og med en "farverig" palet af spillere på udskiftningsbænken som f.eks. golfspilleren Steen Tinning, mesterkokken Henrik Boserup, musikerne Uffe Savery, Poul Krebs, Michael Falch, skuepilleren Mads Mikkelsen og den tidligere AGF-spiller Tommy Christensen.

HEI holdet stiller med vel nok Danmarks hurtigste fløj, idet den 6-dobbelte Le Mans vinder Tom Kristensen stiller op til kamp for holdet. Herudover giver holdet come back til århusiansk fodbold for de tidligere AGF-ere Jan Bartram, Lars Windfeld og Marc Rieper.

Arrangørerne HEI forventer god tilskueropbakning til arrangementet - og ikke mindst fra de lokale fodboldspilleres ungdomsspillere, som på dagen får løbebanen helt tæt ved grønsværen helt for sig selv - og dermed helt tæt på Michael Laudrups tryllerier. De unge fodboldspillere er blevet anmodet om at stille i deres respektive klubbluser og dermed skabe en festlig og farverig ramme om arrangementet. Alle de deltagende klubber kan vinde billetter til en AGF hjemmekamp for deres fodboldhold, ligesom der uddeles signerede fodbolde og i øvrigt gives mulighed for autografer.

Yderligere oplysninger:

Jan Lindegaard, mobil 5153.8885
Fotos og yderligere vedr. arrangementet: www.showstars.dk

 
     
  _______________  
     
  Pressemeddelelse  
  --------------------------------------------------------------------------------  
     
 
I bestræbelserne på at styrke de økonomiske rammer omkring Fremad Amagers 1. divisionshold, har man pr. 1. juli indgået et samarbejde med BODENHOFFmanagement, som vil forestå ansvaret for nye samt bestående sponsorer.
 
     
 
Fremad Amager har i sin første sæson og i øvrigt efter en positiv tilbagevenden til den danske 1. division, formået at etablere sig i divisionen. Og dermed er potentialet skabt til at være med i toppen af dansk fodbold.

Ledelsen bag Fremad Amager ser store muligheder for holdet i fremtiden, og med først og fremmest forlængelsen af kontrakten med cheftræner, Michele Guarini, tiltrædelsen af den nye assistenttræner Brian Fonseca samt indgåelsen af samarbejdet med BODENHOFFmanagement, er der lagt op til nye og spændende tider i Fremad Amager A/S.

Bag BODENHOFFmanagement befinder der sig en tidligere bekendt af Københavns fodbold, nemlig Claus Bodenhoff.

 
 
     
 
Claus, som i dag driver en selvstændig virksomhed med rådgivning af såvel økonomisk såvel som personlig karakter, har med sine interesser for dansk fodbold, og sit i øvrigt store kontaktnet givet udtryk for at ville indgå i et tæt samarbejde med ledelsen omkring Fremad Amager A/S. I perioden 1988 – 1998 var Claus Bodenhoff ansat som administrationschef i Københavns Boldspil Union, og havde der en stor og dyb kontaktflade langt ned i de københavnske fodboldrødder. Således også et tæt kendskab til Fremad Amager. Og netop de store erfaringer fra tiden i KBU er noget som man kan bruge i klubben.

- Det er en fantastisk mulighed for mig at vende tilbage i en administrativ funktion i dansk fodbold, og jeg ser frem til at skulle yde en stor indsats i Fremad Amager A/S. Netop Fremad Amager er en klub jeg altid har følt et tæt forhold til. Jeg kender flere af de ledende personer i klubben, og jeg ved hvor stort et arbejde der altid er blevet ydet i- og omkring klubben generelt. Jeg er derfor stolt over at få tilbuddet om at et samarbejde med klubben, - ikke kun med henblik på Sponsorarbejdet, men også med mulighed for at påtage mig nogle af de tunge og administrative opgaver op igennem DBU og Divisionsforeningen, ligesom der kan være andre og nødvendige arbejdsopgaver min erfaring beretter mig til at deltage i, siger Claus Bodenhoff.

I dag har Claus Bodenhoff et større samarbejde med flere virksomheder, og set i lyset af sine 5 år som investeringsrådgiver og Relation Manager i Investeringsforeningen Sparinvest, har Claus glædeligvis fortsat et tæt samarbejde med sine tidligere kolleger. I det daglige rådgiver Claus Bodenhoff professionelle idrætsfolk i såvel ind- som udland, og i det hele taget er det i sportens verden han boltrer sig.

- En gang fodbold – altid fodbold! Jeg befinder mig fantastisk i denne verden, og jeg føler mig enormt privilligeret over at få mulighed for at fortsætte mit arbejde administrativt i dansk fodbold sideløbende med at jeg kan drive min virksomhed og fastholde kontakten til de danske fodboldspillere, siger Claus Bodenhoff og fortsætter:

- Netop valget af Fremad Amager som samarbejdspartner er ikke tilfældigt. Herude på Amager er jeg bekendt med at ”folk står sammen”, hvis grundlaget fra klubbens side i øvrigt er til stede. Og det er jeg sikker på det er! Jeg glæder mig derfor til at komme rundt og hilse på de mange amagerkanere, og samtidig tage imod dem til holdets hjemmekampe i Sundby Idrætspark, siger Claus Bodenhoff.

I Fremad Amager glæder man sig over at Claus Bodenhoff har valgt at indgå i et samarbejde, og vi forventer at der vil opstå et endnu tættere forhold til vores nuværende og kommende sponsorer. Vi har masser at tilbyde. Vi har vel nok divisionens største og mest loyale hjemmepublikum, samt en aktiv erhvervsklub med mange sponsorer. De bliver profileret gennem sporten, og deltager i et netværk hvor business to business er et helt naturligt nøgleord.

- Vi ønsker at skabe rammerne, så et sponsorat i Fremad Amager vil kunne betragtes som den mest naturlige forretningsmæssige investering. Og vi ser nu frem til en ny og spændende sæson på Amager, siger administrerende direktør John Sørensen.

 
     
  _______________  
     
  SAFRI DUO og ShowStars til Århus  
     
 

For første gang kan ShowStarS nu opleves i Århus, når vi gæster Vejlby Stadion fredag 13. august. Det bliver et sandt BRAG af et arrangement, når SAFRI DUO går på scenen fyrer den af i den bedst tænkelige opvarmning.

Sædvanen tro stiller vi med et godt udtræk af spillere fra vores bruttohold med bl.a. Michael og Brian Laudrup, Lars Høgh, Søren Busk, John Faxe Jensen, Flemming Povlsen, Erik Rasmussen, Torben Piechnik, Ivan Nielsen, Tommy Christensen og Henrik Jensen er der garanteret et gensyn med fortidens store boldkunstnere.

 


Freddy Neumann afvikler pressemøde på Hotel Royal i Århus. Fra ShowStarS kom Flemming Povlsen , Lars Høgh & Mads Mikkelsen

 
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
 


Oven i købet suppleret med kendte navne fra film- og musikbranchen i kraft af Mads Mikkelsen, Poul Krebs, Uffe Savery, Morten Friis, Michael Falch, Steen Tinning, Amin Jensen og mesterkokken Henrik Boserup. Kampen dømmes selvfølgelig af EM-aktuelle Kim Milton.

Kampen spilles til fordel for ungdomsarbejdet i Hjortshøj-Egå Idrætsforening og arrangeres af Henrik Kristensen, som iøvrigt også vil være at finde på banen. Til lejligheden har HEI sat et hold af oldboys spillere forstærket med bl.a. de tidligere AGF´ere Marc Rieper, Lars Windfeld, Jan Bartram og ikke mindst af den Le Mans vinderen Tom Kristensen.

Vil du vide mere, så skriv til:
mail@bodenhoffmanagement.dk

 
  _______________  
 
 

Showstars spiller i Dianalund den 4. juni 2004 - forinden koncert med Zididada på Stadion. -se Showstars holdopstilling

 
     
 

Der er lagt op til to gevaldige brag, når Showstars både skyder sæsonen 2004 og Dianalund IF's 100-års jubilæum i gang fredag 4 juni 2004 på Dianalund Stadion.

Den lille sjællandske klub, Dianalund Idræts Forening, som ligger smukt placeret i det vestsjællandske danner rammen for sæsonens første kamp.

Showstars møder naturligvis talstærkt op og der bliver selvfølgelig mulighed for at møde de kendte profiler, ligesom vi også har et par ekstra (stærke) kort i baghånden.

Der er lagt op til to gevaldige brag, når Showstars både skyder sæsonen 2004 og Dianalund IF's 100-års jubilæum i gang fredag 4 juni 2004 på Dianalund Stadion.

 
     
 

Den lille sjællandske klub, Dianalund Idræts Forening, som ligger smukt placeret i det vestsjællandske danner rammen for sæsonens første kamp.

Showstars møder naturligvis talstærkt op og der bliver selvfølgelig mulighed for at møde de kendte profiler, ligesom vi også har et par ekstra (stærke) kort i baghånden.

 
     
 

Ikke bare medbringer vi et overflødighedshorn af GEDIGNE fodboldspillere, men samtidig leverer vi også en musikalsk oplevelse i form af Zididada, som på stadion inden kampen afholder en koncert. På denne måde bringes den lille klub godt ind i de næste 100 år. Og hermed lægges der op til et brag af en aften, hvor hele arrangementet naturligvis står i jubilæets tegn.

Billetsalget til kampen er allerede gået i gang. Kontakt Dianalund Idræts Forening.

_______________

Håndlæsning

BODENHOFFmanagement har stået for aftalen med den kendte håndlæser fra Tv 2’s populære program ”Den 6. Sans” og den lige så kendte astrolog, Christian Borup fra samme program, om et par arrangementer i Nuuk i Grønland.

Aftalen er kommet i stand i samarbejde med Hotel Godthåb. Anne Marie Danefeldt og Christian Borup afholder således 2 spændende arrangementer på Hotel Godthåb, henholdsvis den 17. og 18. september. Henvendelse om arrangementerne kan ske til Annette Posselt www.hhe.dk

Du kan læse mere om Anne Marie Danefeldt på www.annemariedanefeldt.dk og om Christian Borup på www.astrology.dk

Christian Borup, Astrolog www.astrology.dk

Anne Marie Danefeldt, arbejder med kiromanti www.annemariedanefeldt.dk

Hånd og Horoskop – når hænderne og stjernerne taler…..

Oplev et underholdende, lunt, humoristisk og alvorligt show/foredrag om betydningen af håndens linjer og planeternes stilling i selskab med håndlæseren og astrologen fra Tv-programmerne ”Den 6. Sans” og ”Oraklerne”. Men rammende galgenhumor – og uden at lægge fingrene imellem – tager Anne Marie Danefeldt og Christian Borup pulsen på de tolv mennesketyper, så du kan genkende typen i din hverdag og selv blive en bedre menneskekender. Med viden om ”Hånd og Horoskop” kan du lære dine medspilleres inderste motiver og særheder at kende. Udvalgte personer fra salen vil blive brugt som eksempler.

Et anderledes show, hvor astrologi og håndlæsning – sjov og alvor – går op i en højere enhed og giver dig nogle praktiske nøgler til psykologisk indsigt og menneskekundskab, som du kan bruge i din hverdag.

(varighed ca. 2 timer)’’

Anne Marie Danefeldt og Christian Borup er netop nu aktuelle med bøgerne ”Kiromanti for nysgerrige” og ”Astrologi for nysgerrige”.

Om foredragsholderne:

Anne Marie Danefeldt er oprindeligt uddannet som dekoratør, men tog efterfølgende en uddannelse i kiromanti/håndtydning og har igennem de sidste 10 år arbejdet professionelt med kiromanti. Til daglig rejser hun rundt i landet og holder konsultationer. Derudover holder Anne Marie Danefeldt foredrag og er et kendt ansigt fra Tv-programmerne ”Den 6. Sans” og ”Oraklerne”.

Christian Borup har været professionel astrolog siden 1978 og har i de forløbne 25 år arbejdet som praktiserende astrolog, underviser og foredragsholder. Christian Borup har i mange år været en ledende skikkelse i det astrologiske miljø. Bl.a. som redaktør for Månedsbladet STERNERNE, indehaver af Irene Christensen Instituttet og som Ekstra Bladets astrolog. Gennem sin deltagelse i Tv-programmerne ”Den 6. Sans” og ”Oraklerne” er Christian Borup også blevet et kendt ansigt uden for den snævre astrologiske kreds.

Vil De vide mere, så skriv til:
mail@bodenhoffmanagement.dk